Bevar Hundevæddeløb

 kr. 
Vælg betalingsmetode
Personlig Info

Kreditkort info
Dette er en sikker SSL-krypteret betaling
Terms

Du er ved at bidrage med: 100 kr. 

100 kr.  of 100.000 kr.  indsamlet

TAG TIL HUNDEVÆDDELØB!

Der findes i Danmark to hundevæddeløbsbaner. Du bør unde dig selv den oplevelse at besøge en af dem på en løbsdag.

Kallerupbanen[1] lidt øst for Fløng og nord for Hedehusene er en af de to. Kører eller cykler man forbi området på en hverdag får man det indtryk, at der er tale om en nedlagt atletikbane, hvor entreprenøren glemte at tage de sidste containere med. Men på løbsdage indtages kommentatortårnet, containerdørene åbnes, så gæster kan serviceres på forskellig vis, og der strømmer folk til fra nær og fjern.

Der opstår et leben, som vel bedst kan beskrives som en blanding af det man oplever på Charlottenlund Travbane og Vorbasse Marked – selvom her hverken er heste eller kræmmere. Til gengæld er der masser af godmodige mennesker.

Der afvikles typisk omkring 10 løb på en løbsdag. Hvert løb følger en fast takt: De deltagende hunde paraderes foran publikum, hvorefter man går op til totalisatoren og placerer sit væddemål. Hvis man ikke har skaffet sig et program kan man i køen se statistik på de enkelte hunde i væddeløbene. Ved totalisatoren er der monteret en skærm, hvor odds løbende ændrer sig – og de nye odds gælder også for allerede satte bud. Sætter manden foran dig i køen en hund på hund nummer 4 i næste løb, så afspejles det straks på skærmen, hvor odds falder markant på den og stiger på alle de andre.

Når alle, der ønsker det, har placeret deres bud lukkes hundene ind i boksen. Motorsaven, som har fået fjernet sværdet, men til gengæld er blevet udstyret med elektronik til fjernstyring og spændt fast på en skinne banen rundt, trækkes i gang og starter sin runde. Da den når boksen åbnes lågerne og hundene sætter efter. De korte løb på 272 meter er overstået på under 20 sekunder. De længere løb på 460 meter tager omkring 30 sekunder. Ved de korte løb er det typisk hunden der er først ude af boksen som vinder, men altid med kort afstand mellem hundene – ved de længere løb bliver hundene ramt af fatigue, så også dér kan stillingen ændre sig helt indtil målstregen. Hvis en hund en sjælden gang kommer til at skubbe til en konkurrent bliver den diskvalificeret. Det er vel en gentledog-sport.

Herefter præsenteres hundene der opnåede placering 1, 2 og 3 på podiet. Der uddeles diplomer og klappes. Fra hundene blev paraderet til de forlader podiet er der gået et kvarter og der afvikles således 4 løb per time.

Gæsterne et et herligt sammensurium af danskere: De obligatoriske børnefamilier, hipster-kvinder fra ‘Anne og Lotte-core”-segmentet[2], vennegrupper, familieselskaber, pensionister og mænd, der drømmer om at vinde bonusen på et gavekort til den historiske og lokale Pub 40 i Hedehusene[3]. Spredningen i publikummer illustreres måske bedst ved, at både jeg og beatpoeten Claus Høxbroe er fans – og vi kunne næppe være mere forskellige.[4] Nogle nyder deres medbragte mad og drikke, andre støtter det frivillige arbejde ved at købe en kraftig og saftig pølse med brød til 25 kroner fra grill ved en af containerne. Her kan også købes øl, vand og andre snacks – og trækker det op til regn, så kan man også i ikke-Corona-tider søge læ i “Mosebaren”, hvor der er opsat borde og stole i de interimistiske faciliteter. Udendørs er der opsat borde-bænke-sæt i en vifte ved det mest spændende sving – og man skal forvente at dele disse borde med andre, hvis man ikke selv fylder det hele.

Der er, hvad jeg vil kalde socialiseringsgaranti. Hvis du ikke selv starter en samtale, så skal der nok være nogen der starter en med dig. Det oplagte emne er selvfølgelig strategier for ens væddemål. Nogle følger en strategi om at sætte penge på den hund med den mørkeste pels – andre den lyseste. Andre igen stiller sig op ved totalitatoren som de første og sætter konsekvent penge på den hund, som giver pengene mindst igen – derefter håber de på at lykkeriddere presser dens odds op ved at satse på outsiderne. Der er formentligt også nogen, der faktisk ser på hundenes performance i deres seneste løb. Vi har i min familie udviklet en helt ny strategi: Vi sætter penge på den hund i løbet, som har det sejeste navn. Vi har vundet på både “Fluttershy” og “Flying Super Kid” og tabt på “Vancouver City” og “Black Lotus”. Som de fleste andre satser vi en formue på 10, 20 eller 30 kroner per løb, hvor nederlag straksafskrives og gevinster hurtigt formøbles i Mosebaren.

Huset vinder altid på økonomien, men det er gæsterne der vinder på oplevelsen!

Her i 2021 skal der nok være en læser, som stiller spørgsmål ved det “etiske” i hundevæddeløb. En sådan reaktion bidrager ikke med det store – udover at afsløre, at afsenderen aldrig har været til et hundevæddeløb. Hundene der deltager i løbene luftes udenfor banen af deres ejere og det er meget almindeligt, at mine børn står og klapper og aer en hund 5 minutter inden den skal ud at løbe. Hos Dansk Kennelklub kan man om Whippet og Greyhounds racerne læse, at det er blide og afbalancerede hunde med en tilbagelænet holdning til omgivelserne. En “god sofahund”, som dog kan “blive grebet af ubetvingelig jagtlyst og en voldsom trang til at løbe efter alt, der bevæger sig”.[5][6] Det må man sige. Derfor trives hundene også bedst med at få sig rørt. Kort sagt: Byboerne har intet at frygte. Den lille økonomi i hundevæddeløb og hundenes godmodige natur gør, at de allermest tilbagelænede mennesker på væddeløbsbanen formentligt er hundeejerne.

Folkene bag travbanen i Charlottenlund har udtrykt overvejelser om at flytte til Høje-Taastrup Kommune. Den bedre trafikale infrastruktur på Vestegnen trækker, og den milliard man kunne stikke i lommen fra grundsalg i Nordsjælland skubber.[7]

Men ønsker man at give sig selv, sine venner eller sine børn en autentisk, afslappet og uprætentiøs oplevelse i dag, så er det altså på Vestegnen det sker – cirka hver anden weekend hele sommeren.[8]

Og det er gratis! Men spiller man med eller køber man sin forplejning på stedet, så er man med til at bevare et stykke danmarkshistorie.

I øvrigt: Den anden bane i Danmark findes ved Bjerringbro. Man kan skelne klubmedlemmerne fra hinanden ved, at Kallerupbanens medlemmer går i jordgrønne jakker, mens folkene fra Bjerringbro er iklædt rødt. Ser man en hundejer i civil, er det ofte en svensker, men ikke altid – så træd varsomt. De sommerweekender der ikke er løb i Hedehusene, er der typisk løb i Bjerringbro.

http://www.kallerupbanen.dk/

Del med dit sociale netværk!