Indsamling til genoprettelse af livsglæde og medicinbudget for sklerosesyge Frederikke og Jens Bo, efter røveri

 kr. 
Vælg betalingsmetode
Personlig Info

Kreditkort info
Dette er en sikker SSL-krypteret betaling
Terms

Du er ved at bidrage med: 100 kr. 

6.150 kr.  of 50.000 kr.  indsamlet

Torsdag den 30. december 2021 blev der begået indbrud i min mors og stedfars hus imens de var på besøg hos min stedbror i Århus. Det er en af de ting man aldrig tror sker for en selv eller sine nærmeste, men ikke desto mindre har det rystet os alle meget. Især grundet værdien af de ting, der er blev stjålet fra huset. Der er blevet stjålet kontanter, mønter, smykker, ure og en hel masse let omsættelige ting, der har stor affektions- og/eller monetær værdi.

Min mor har i mere end ti år har været hårdt ramt af den uhelbredelige sygdom sklerose. Sygdommen har gjort, at hun nu har meget svært ved at gå og det meste af tiden er svimmel og ikke kan følge tempoet i en almindelig samtale. Hun har fået stjålet alle de penge hun havde lagt til side til at købe sin medicin, og har derved mistet sin eneste økonomiske hjælp til at overleve. Der er få ting, der kan gøre mig mere ulykkelig end at tænke på, hvordan nogen kan udsætte andre mennesker for dette.

Det var første og eneste gang, at de begge forlod huset i mere end et par timer her i julen og vi er alle stadig desillusionerede over hændelsen, der har kostet dem ting og penge til en værdi af flere hundrede tusinde kroner. En værdi som de frygter aldrig at kunne genindvinde grundet deres aldre. Min mor kan, grundet sin sygdom, ikke påtage sig et arbejde og min stedfar knokler i forvejen alt hvad han kan, for at hjælpe hende med at få hverdagen til at hænge sammen, samtidigt med at han passer sit arbejde.

Det er helt ufatteligt, hvor stor en følelse af raseri og uretfærdighed, man kan føle, når sådan noget her sker. Både min mor og stedfar er meget modløse og forsøger at finde glæden i de ting der ikke er blevet stjålet fra dem og jeg vil ufatteligt gerne hjælpe dem med at få noget af værdien tilbage

Der er ingen beløbsgrænse, men ALLE størrelser af beløb er mere end velkomne og tiltrængte. I må også gerne dele opslaget med jeres netværk.

På forhånd tusind tak og godt nytår.

Del med dit sociale netværk!