Indsamling til vores adopterede børns biologiske familier i Colombia samt vores 2 sponsorbørn/familier.

Mange tak, vi har nået målet for indsamlingen!
100 Kr.- indsamlet af 100 kr.

100% funded

Vi vil hermed meget gerne starte en indsamling til vores adopterede børns biologiske familier i Colombia samt til vores 2 sponsorbørn/familier.

Vi ved næsten ikke, hvordan man skal beskrive vores ansøgning i korthed, men vi skal gøre det så godt vi kan.

Lidt forhistorie:

Vi er en familie på 4 bestående af mor Britta, far Reino samt Signe Ximena (på 19 år) og Rasmus Camilo Kjærgaard (på 15 år). Signe og Rasmus er adopteret som helt små fra Colombia i Sydamerika.
Vi har lige siden, at børnene var små, været meget åbne om deres adoption og historie, men de har altid manglet en brik i deres puslespil, nemlig hvem var deres biologiske familier?
Så kort før Signe fyldte 18 år, gik vi i gang med eftersøgningen med hjælp fra en kontakt i Colombia. Det var med spænding, at vi fulgte processen, og knap 3 måneder senere var Signes biologiske mor og familie fundet langt, langt ude på landet ca. 7-8 timers kørsel fra hovedstaden Bogota. Det er en meget, meget fattig familie som bor i en lille bolig på en ejendom/farm, hvor de også arbejder. De lever uden strøm og vand. Men de blev så lykkelige over at blive kontaktet og fundet. Signes mor havde bedt hver dag siden hun gav Signe til adoption, om at det en dag måtte ske, at Signe dukkede op. Endelig kunne Signe få sat ansigt på sin biologiske mor, storebror og 4 mindre søskende. Et stort og lykkeligt øjeblik for dem begge.

Vi var alle meget glade og bestemte hurtigt, at vi gerne ville til Colombia igen. Vi har været dernede på ferie i 2009 og 2015 også, men denne gang ville dagsordenen jo være en helt anden. Så vi fik bestilt nogle flybilletter til sommeren 2018. 3 måneder før afrejse fandt vi, efter søgning på Facebook, Rasmus’ biologiske mor, søster og nevø. Vi fik vores kontakt i Colombia til at kontakte kvinden og få verificeret, at der reelt var tale om den rette person. Så nu havde vi pludselig 2 store familier, som ventede på os i Colombia. Rasmus’ mor lever af at klippe roser på et gartneri, men det er kun som daglejer, da de i Colombia kan få meget billigere arbejdskraft pt fra Venezuela, så familien er under meget stort pres økonomisk. Rasmus’ søster på 17 år har en lille dejlig søn på 1 år, og de bor hos moderen. Da hun ikke er ældre end 17 år, må hun ikke arbejde, og de har heller ikke råd til at hun kan få en uddannelse/pasning af den lille. Hendes eneste mulighed bliver desværre nok at gå rundt i gaderne og prøve og sælge et eller andet, men det er bestemt heller ikke holdbart med en lille dreng. Det er ganske forfærdelige forhold at arbejde under..
Sommeren 2018 kom og vi ankom til Bogota den 23/6. Der føltes dejligt at være tilbage i Colombia.

2 dage efter vores ankomst i Colombia havde vi arrangeret, at Signes familie skulle komme til vores hotel. Det blev en rejse for dem på næsten 10 timer med lange gåture og buskørsel. Så det var en meget træt familie, der ankom til vores hotel. Vi havde lejet et værelse til dem i 4 nætter så vi havde lidt tid til at være sammen. Hvor var det helt fantastisk, at åbne døren og se dem. Så dejlig, kærlig og pragtfuld en familie. Endelig kunne Signe blive genforenet med sin biologiske mor for første gang siden fødslen. Et stort øjeblik som ikke kan beskrives med nogen former for ord.
Vi havde 5 fantastiske dage med familien hvor der blev snakket rigtig meget, og vi tog dem med på ture og ud og spise. Noget som de aldrig nogensinde har prøvet før. Det sidste vi gjorde, inden de skulle hjem, var at give dem en masse brugt tøj samt en telefon og et abonnement, så vi kunne holde kontakten med dem engang imellem. Det er kun Signes den ene søster vi kan skrive med, da både Signe’ mor og hendes mand er analfabeter, så de kan hverken læse eller skrive. Siden vores besøg har Signe’ mor født en lille dreng. Hun var gravid i 3. måned da vi var sammen med dem, og lille Jose blev født midt i januar 2019. Det var bestemt ikke planlagt da Signes mor er 40 år, men desværre er der kun mulighed for prævention og sterilisation, hvis man har penge til at betale. De var tidligere mødt op på hospitalet, men da havde de ikke penge nok til, at hun kunne blive steriliseret.
Signe har også en storebror på 21 år, som altid har levet ved bedsteforældrene pga. fattigdom. Han er nu inde ved militæret, hvor de går for lud og koldt vand, så han får desværre heller ikke mulighed for uddannelse. Vi kunne desværre ikke møde ham, da han ikke kunne få fri fra militæret.
Så kom turen til Rasmus og hans familie. De bor ikke så langt fra Bogota, så de skulle ”kun” køre 2 timer i bus for at komme ind til os på hotellet. Endnu en helt ubeskrivelig positiv oplevelse ventede os, da de trådte ind af døren. Rasmus og hans søster er hel-biologiske og ligner hinanden meget. De er kun de 2 søskende, så det at få en lillebror var det bedste der kunne ske i hendes liv. Rasmus’ mor er en meget åben, livlig og livsglad person, selvom de overhovedet intet ejer. Men det var, som for Signe’s mor, også et kæmpe åg der faldt fra hendes skuldre, at hun nu vidste hvor hendes søn var, og hvordan han havde det.
Vi blev én stor familie, og der var intet der føltes akavet, det var som om vi havde kendt hinanden altid. Det skal understreges, at der på intet tidspunkt overhovedet har været hverken forventninger, krav eller forhåbninger fra de to familier om økonomisk støtte fra os. Tværtimod to meget harmoniske familier (lykkeligvis for både os og vores børn), som begge trods fattigdom besidder megen stolthed.

SÅ TIL SAGEN:
Selvom de ikke har bedt om økonomisk hjælp, så er begge familier i den grad i kategorien ”ekstremt fattige”, hvor det at få mad hver dag ikke er en selvfølge. Som forældre til vores børn og efter at have mødt de biologiske familier, så er vi overhovedet ikke et sekund i tvivl om, at vi gerne vil hjælpe dem – allerhelst med noget meget konkret, som kan give dem noget ekstraordinært i en hård hverdag. Men desværre er vores midler heller ikke uanede og derfor denne ansøgning.

Signe’s familie.
Som sagt bor de uden strøm og vand. Det ville være helt fantastisk, hvis vi kunne få støtte til at indkøbe en generator drevet af solceller (de bor i område med meget sol/varme), da denne ville kunne give dem mulighed for at sætte en lampe til, minikøleskab eller sågar et lille tv, således at hele familien havde mulighed for at følge med og orientere sig mod omverdenen – og for børnene, så at de kan følge med i nogle af de samme ting, som deres jævnaldrende og få mod på at uddanne sig. Familien bor en times gåtur fra en lille landsby, hvor de bl.a. får opladet den powerbank til telefonen, som de fik af os.
Vurderet pris for en funktionsdygtig generator af gedigen kvalitet er på ca. 5.000 kr.

Rasmus’s familie.
De bor i en dele-lejlighed med andre familier, så pladsen er trang – men vigtigst af alt ville være, at give hans søster muligheden for at gøre sin skolegang færdig og lære noget engelsk, så at hun kun dygtiggøre sig og bryde den sociale arv. Det vil formentlig kun kunne lade sig gøre via en computer+internet, da hun ikke har råd til at få passet sønnen. Moderen (mormoren) arbejder 6 dage om ugen fra tidlig morgen til sen aften med at klippe roser og har ikke råd til at betale for uddannelse og transport hertil. Vi kan nok selv skaffe hende en brugt computer. Vores bud på et internetabonnement + internetuddannelse i 1 år vil være på ca. 5.000 kr.
Rasmus’ mor pt syg og kan ikke arbejde. Det er noget med hofterne og hun kan næsten ikke gå. Det kræver en operation til 1800 kr. men hun har ingen mulighed for at betale og har ingen forsikring, så lige nu er familien uden nogen form for indtægt.

Vi håber rigtig meget, at I kan se formålet med ovenstående, og gerne vil hjælpe os lidt på vej. Det vil gøre en verden til forskel for de 2 familier. Som yderligere oplysning kan vi oplyse at vi også har 2 sponsorbørn i Colombia som vi har betalt til i 16 år. En dreng der hedder Pedro og en pige der hedder Erica. De er også som familie for os, og vi har mødt begge familier flere gange. De har også hårdt brug for alt den hjælp de kan få og derfor håber også at kunne støtte dem med et lille beløb evt. til renovering af deres hus som består af stålplader.

Tusind tak fordi I ville tage imod vores ansøgning. Vi håber naturligvis, at I vil se positivt på den.

Mvh. familie Kjærgaard

Del med dit sociale netværk!