Indsamling: Voldsramt kvinde med 3 børn søger hjælp til indskud.

Mange tak, vi har nået målet for indsamlingen!
450 Kr.- indsamlet af 450 kr.

100% funded

Haster!
Kvinde med 3 børn har brug for hjælp til at komme væk fra hendes ex mand. De skal hurtigst muligt væk.

Ex-manden vil ikke være med til at sælge huset og gør, alt hvad der står i hans magt for at forhindre hende i at komme væk. Dette gør, at hun ikke kan komme videre pga manglende kapital.

Forholdet har igennem alt for mange år været præget af både fysisk og psykisk vold. Kvinden har forsøgt utallige gange at komme væk, men pga mangel på overskud og en nedbrudt psyke, så har det ikke lykkedes før nu.

Nu har hun kæmpet sig op og holdt fast på skilsmissen og fraflytning af fælles hus. Problemet er så nu, at hun mangler penge til indskuddet. Hun har prøvet alle muligheder for at søge pengene til indskuddet. Søgt enkelt ydelse hos kommunen, egen bank og familie. Men uden held.

Kommunen er inde over ift. børnene.

Hun har været på krisecenter kort i Corona-nedlukningen med børnene, men pga manglende personale kunne hun ikke få den fornødne hjælp. Så angst og mangel på selvværd gik hun endnu engang tilbage.

Hun er klar nu. Hun skal have hjælp til at komme væk og videre, for børnenes og hendes skyld.

Alle beløb betyder alt i denne situation, og kvinden ville aldrig selv have kommet på at spørge om penge på denne måde.

Jeg håber, at dette kan gøre, at hun kan få det liv, som hun og børnene fortjener og langsom kan bygge sig selv op igen efter så mange års terror.

Tusind tak på forhånd. 💕