Kursus, sammenhold og læring for drenge i ridesporten

 kr. 
Vælg betalingsmetode
Personlig Info

Kreditkort info
Dette er en sikker SSL-krypteret betaling
Terms

Du er ved at bidrage med: 100 kr. 

0 kr.  of 100.000 kr.  indsamlet

I weekenden 28-30 januar 2022 afholdes der kursus for drenge i ridesporten – både i dressur og springning. Formålet med kurset er at give deltagerne et bedre kendskab til andre drenge i ridesporten, samtidig med at de lærer noget nyt. Der er primært fokus på god ridning og det sociale samvær, derfor kan man også deltage, selvom man ikke har sin egen pony eller hest, bare ikke i rideundervisningen.

Kurset er opstået i kølvandet på den seneste tids fokus på mobning af drenge i ridesporten. Dette har været et gennemgående emne i Facebook gruppen Drenge i Ridesporten som Linda Haahr startede i 2017. Ved Danish Christmas Show, Vilhelmsborg kom der endnu mere fokus på det og Linda, Heidi Haabendal samt Nina Kaae, der alle har drenge der rider, gik i gang med planlægningen.

Der er indgået aftale med Vejle Rideklub om at de er værter for arrangementet hvor 2 ridehaller og klubbens stævnestald vil blive taget i brug.

Programmet starter fredag eftermiddag og slutter søndag aften. Henover de tre dage vil der blandt andet være rideundervisning, undervisning i banedesign og stilspringning samt sportscoaching.

I skrivende stund er der 58 drenge tilmeldt i alderen 8-17 år. Find tilmelding og yderligere information på dette link:

https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSfMagZGuseieN2w0fh9HZrb9foZSGNrr7QB2moN_nfqnH6ycg/viewform

Kontaktpersoner for kurset er Linda Haahr (26297561) og Nina Kaae (22982578).

Pengene fra indsamlingen skal gå til at få den økonomiske egenbetaling så langt ned at alle kan få råd til at deltage

Del med dit sociale netværk!