Laura ❤️ Håbet og drømmen om efterskoleophold

 kr. 
Vælg betalingsmetode
Personlig Info

Kreditkort info
Dette er en sikker SSL-krypteret betaling
Terms

Du er ved at bidrage med: 100 kr. 

0 kr.  of 30.000 kr.  indsamlet

Det store håb og drømmen om et efterskoleskoleophold eksisterer stadig
for min knapt 15 årige datter. Dét at få chancen og muligheden for een gang i livet for at stifte nye bekendtskaber, danne relationer, og få en oplevelse for livet – dét håb – dén drøm – lever stadig hos mig på min datters vegne.. Denne indsamling har jeg lavet fordi jeg for alt i verden ville være STOLT af at kunne sige: “Værsgo min skat – det er rigtigt nok – du skal på efterskole”

Jeg er enlig mor til to skønne piger, som jeg nyder at bo alene sammen med. Os tre mod og med hele verden. Med hvad i alt det indebærer.
Jeg er under uddannelse i en alder af 41 år gammel, jeg har ingen uddannelse men gik igang med at uddanne mig til pædagog for to år siden, elsker mit job, elsker at være en ildsjæl indenfor mit fag. Elsker at være noget for andre og at gøre en forskel…

Uddannelsen er su-berettiget – ikke meget at spare op af dér… selvom jeg har villet gøre alt for at give min datter den unikke oplevelse, er det ikke blevet til meget, men lidt er det dog blevet til.
Jeg har formået at spare 20.000 kr. op når vi rammer skæringsdatoen, det har til dén tid taget mig 10 år, men der er langt op til 50.000 kr, som en prisen for et ophold når den statslige støtte er fratrukket.

Inden jeg gik igang med min uddannelse var jeg sygemeldt, lav indkomst og kunne ikke passe et fuldtidsarbejde, været igennem skilsmisse, men jeg formåede at slæbe mig selv på arbejde 30 timer om ugen, som medhjælper i en børnehave. Jeg blev hurtigt klar over at den eneste måde at sikre mine børn og mig på, var at tage en uddannelse, så dét påbegyndte jeg! For jeg var nødsaget til at sikre mine børn også økonomisk set.
Jeg begyndte min uddannelse med diagnosen, Hyperthyreose, med graves og struma i rygsækken Ydermere en følgesygdom er stødt til, Trigeminusneuralgi, som er stærke ansigtssmerter, der desværre er kroniske… Jeg har undervejs været ved at give op.. en del gange men minder mig selv om at jeg kan og vil og skal… for mine piger, for os…

Derfor går jeg nu i offentligheden og beder om en håndsrækning, så min datter kan få hendes store DRØM opfyldt. I vores kommune er der ingen hjælp at hente.. ansøgt og atter afslag…
ALT er kærkomment – jo tættere vi når målet på 30.000 – jo større er muligheden for at vi sammen kan glæde min datter og få hendes store drøm til at lykkedes… Jeg har aldrig før bedt om hjælp, da jeg ser en ære i at håndtere udfordringerne selv, men denne er for stor…

Jeg håber… lige til det sidste at det ved sammenhold og hjælp fra andre er muligt.
TAK – af hele mit hjerte TAK – hvis du giver dig tid til at læse dette

Mange varme tanker

Mor og Laura 🙏🏼

Del med dit sociale netværk!