SANJA ER UHELBREDELIGT SYG AF EN HJERNETUMOR. HJÆLP OS MED AT OPFYLDE HENDES DRØM OM ET BRYLLUP!

 kr. 
Select Payment Method
Personal Info

Credit Card Info
This is a secure SSL encrypted payment.
Terms

Donation Total: 100 kr. 

5.900 kr.  of 50.000 kr.  raised

Sanja bliver som 27 årig  ramt af en hjernetumor. Hun er på det tidspunkt samtidig Mor til en 1 årig og er netop flyttet ind i en ny lejlighed med sin kæreste Kristian, der også er Far til deres lille datter Tria. Her er Sanjas historie:

For 2 år siden vågner Sanja pludseligt og mærker smerter i sit højre øre. Hun tænker ikke nærmere over det, men får i løbet af dagen mere og mere ondt. Inden for et par timer er smerterne så voldsomme, at hun sætter sig på gulvet og skriger. Sanja og hendes partner Kristian, ringer til lægevagten og det bliver til en akut tid. Sanja får af vide at hun har mellemørebetændelse, hvilket undrer hende meget da hun aldrig har været øre-barn eller haft mellemørebetændelse. Hun får udskrevet medicin og efter 14 dage går det bedre. Hun oplever at miste hørelsen på højre øre, men tænker ikke nærmere over det da hun hører fra flere, at det er normalt og nok skal gå over.

Der går ca. et halvt år hvor mellemørebetændelsen vender tilbage og Sanja kommer igen i behandling. Hun undrer sig samtidig mere og mere over at det fortsætter. Efter behandlingen går der yderligere et halvt år uden hørelse på højre øre og Sanja kontakter igen lægen som henviser hende til en øre- næse- og halslæge. Her er der 12 ugers ventetid, men da Sanjas symptomer forværres 2 måneder senere, får hun en tid dagen efter. Lægen kigger Sanja i ørerne og kan se at der er rødt og hævet. Han foreslår en næsespray i 3 uger, men da det ingen virkning har kommer Sanja igen ind til undersøgelse. Denne gang bliver der talt om, at Sanja måske lider af Otosclerose og skal derfor MR-scannes. Herfra går der nogle uger inden hun bliver indkaldt til scanning og efter scanningen går der YDERLIGERE flere uger hvor Sanja intet svar får. Sanja ringer til afdelingen for at høre hvad der foregår.

Vi er nu gået ind i første omgang af corona-nedlukningen og Sanja får af vide, at en overlæge fra Rigshospitalet vil ringe og snakke med hende omkring hendes øre. Hun får samtidig en besked på Sundhed.dk om, at hun skal deltage i et skype-opkald med denne læge. Sanja og Kristian sætter sig klar ved computeren og møder lægen som spørger ind til, om de har hørt noget eller ved hvad de skal snakke om. Sanja svarer nej og at hun kun ved, at hun skal snakke med ham omkring resultatet. Her fortæller lægen Sanja, at hun har en bindevævs-knude, også kaldet en hjernetumor. Sanja går i chok. Lægen spørger om der er noget hun vil spørge om, hvorefter opkaldet afsluttes. Sanja kigger på sin kæreste Kristian og bryder fuldstændig sammen. Hun sætter sig på gulvet og kan ikke trække vejret.

Efter 6 måneder, skal Sanja endnu engang MR-scannes og her viser det sig at tumoren er vokset. Hendes læge på rigshospitalet anbefaler at de prøver stråling. Dette kræver en hjernebiopsi, hvilket Sanja var ubeskriveligt bange for. Hun fortæller det sådan: “Jeg kan ikke beskrive hvor bange jeg var. At få åbnet hjernen og at folk roder i ens hoved.. Jeg har aldrig været så bange. Heldigvis blev jeg taget rigtig godt af på riget”. Efter Sanja bliver udskrevet, får hun voldsomme kramper hvert 10. minut. Hun skriger og kan intet. Hun får udskrevet for lidt medicin fra rigshospitalet og ender med at ringe rundt og blive “kastet rundt i systemet”.

 

 

Sanja bliver efterfølgende rigtig syg og bliver indlagt på Holbæk Sygehus. Her skal hun igennem en rygmarvs-prøve som går galt hele 4 gange. De scanner hende og kan intet se, men mistænker at hun har fået betændelse på rygraden. Sanja kommer nu på en hård pencilin kur. Dette foregår via drop i over en uge, 2 gange om dagen. Efter den behandling viser det sig, at Sanja har en Grad 2 hjernetumor. Et ”Meningeom”. Mange meningeomer vokser kun i en retning, men lige præcis Sanjas tumor vokser i en atypisk retning. Faktisk som en vanddråbe der lander på et bord, i alle retninger. Hendes hjernetumor vil udvikle sig til kræft med tiden, spørgsmålet er bare hvornår.

Sanja skal nu igennem et forløb med CT-scanning, MR-scanning, PET-scanning og jeg skal samtidig have lavet en maske til stråling. Sanja fortæller: “Jeg kan ikke beskrive hvor ubehageligt det er, at ligge spændt fast i 10 minutter med en våd, stiv maske på ansigtet. Jeg skal mandag til fredag møde op på rigshospitalet til stråling. Det tager 5 minutter at komme igennem. Men 5 minutter hvor du er spændt fast til et bord og du kan høre strålerne ramme. Du kan smage metal i munden.. Det er ubeskriveligt. Jeg fik heldigvis den bedste behandling af rigshospitales personale, de er virkelig guld værd. Jeg var aldrig kommet igennem det uden dem.” Sanja mister sit hår i nakken og lider af rigtig mange smerter. Hun græder hver gang hun sætter sig ud i bilen hvor hun sammen med Kristian kører den lange tur på over 1 time til og fra hospitalet. Sanja bliver sat i behandling med binyrebarkhormon imens jeg får stråling pga voldsomt nedsat appetit. Hun mister sin smagssans, og kan ikke trappe ud af medicinen hvorfor der opstår mistanke om at hun har udviklet binyre-svigt. Hun kommer ind til en test som bekræfter det. Sanja får konstateret Morbus Addison.

Sanja siger: “Ikke nok med at jeg allerede nærmest havde fået en dødsdom i en alder af 27 år, så havde jeg lige pludselig fået nummer 2. Jeg kan ikke leve uden binyrebarkhormon og alt hvad jeg foretager mig i dag kræver medicin og energi som jeg ikke har. Jeg tager på af medicin og pga strålerne har jeg mistet evnen til at få flere børn. Vores største drøm var at få 2 børn og dette kan ikke lade sig gøre mere. Det var en kæmpe sorg. Jeg mistede evnen til at mærke mæthed og er derfor efter 2 år kommet på vægttabs-medicin for at kunne mærke mæthed. Jeg blev ramt af så mange senfølger, som blandt andet ødelagte slimhinder og kroniske smerter i led og ben. Hele min dag og uge går med læge behandlinger, og behandlinger for, at jeg kan holde mine smerter ud hver eneste dag. Jeg skal MR-scannes hvert eneste år for, at holde øje med min hjernetumor og dette er en kæmpe stress-faktor. Hver dag er jeg bange for at dø og har fået frataget mig mit liv og alle de ønsker jeg havde. Det eneste ønske jeg har tilbage nu er, at blive gift med min partner Kristian. Det ville betyde alt for mig, at få min sidste drøm opfyldt. Jeg håber at nogle vil hjælpe mig med at række ud og få min drøm opfyldt, for det er ikke kun vigtigt at blive gift, men også at samle de mennesker jeg elsker på ét sted og få en dag der bliver uforglemmelig. En aften hvor jeg kan fortælle disse mennesker hvad de betyder for mig og min kæreste.

STØT VIA MOBILE PAY: 28 15 91 26

OBS! INDSAMLINGEN ER GODKENDT HOS CIVILSTYRELSEN OG KAN SES HERUNDER.

https://civilstyrelsen.dk/sagsomraader/indsamlingsnaevnet/godkendte-indsamlinger/2023/komite-sanja-and-kristians-bryllup-04945?fbclid=IwAR2wYwPqhZ4nRkpUefWhhbx7NSzPct-u-hVFcgCNMK1K0Na2EMceLerasf4