Ung kidnappet pige udsat for torturlignende forhold i Irak

Mange tak, vi har nået målet for indsamlingen!
54.120 Kr.- indsamlet af 50.000 kr.

100% funded

En kæmpe sejr for retfærdigheden og kampen mod genopdragelsesrejser.
Tilbage i december 2020 og I al hemmelighed, rejste Ny-identitet med Nader Ashkani i spidsen til Irak for netop at redde en ung pige, som for ca. 1,5 år siden var blevet kidnappet og sendt til ”genopdagelse.”
Den unge pige var ikke alene blevet sendt på ”genopdragelse” i Irak – men blev også løbende udsat for massive overgreb herunder flere drabsforsøg.
Ny-Identitet ankom til genopdragelses stedet for at bringe den unge pige i sikkerhed. I samme øjeblik, som man ankom til familiens hjem, viste det sig, at familien på tragisk vis var i færd med at kvæle den pure unge pige til døden.
Hvad der herefter skete og hvordan den unge pige blev reddet ud af familiens hjem – kan Ny-identitet på nuværende tidspunkt ikke løfte sløret for. TV2 som fulgte rejsen – sender i løbet af foråret dokumentaren.
Vi kan dog afsløre, at Ny-identitets formand samt flere ledende politifolk og den unge pige var i yderst livsfare under redningsaktionen.
Efter at planen som Ny-identitet, de lokale myndigheder samt justitsministeriet i Irak er lykkes, er den unge pige nu blevet bragt i sikkerhed – og har det efter omstændighederne godt.
De involverede i denne redningsaktion, har i denne sag ikke alene udvist styrke, men ligeledes sendt et vigtigt samfundssignal – ikke alene i Danmark men også Internationalt.
Forældre, der bortfører eller sender deres børn til ulandet med intentionen om ”at genopdrage” dem, kan findes og bringes for retten, uanset hvilke del af verden de gemmer sig i.
Ny-identitets opgave er nu at kunne bringe den unge hele vejen hjem til Danmark. En opgave der kræver tålmodighed, men også diplomati på højt niveau.
Den unge pige skal i mellemtiden have adgang til lokal advokatbistand, psykologhjælp, kost og logi, uforudsete udgifter samt andre fornødenheder.
Operation ”Måneskin retur”
Ny-identitet har derfor brug for AKUT hjælp. Den unge pige er i sikkerhed for nu – men gør vi ikke nok og arbejder vi ikke intens, kan det hele ændre sig og dermed bringes hun atter i fare.
Vi kommer derfor med en lille bøn til alle jer, der læser med her:
Støt den unge pige og hendes kamp for overlevelse.
Send en donation til mobilepay 86485
eller. Reg. 8140 konto. 2077109202
Husk at skrive ”MÅNESKIN.” Da redningsaktionen har fået navnet operation Måneskin.
Lad os sammen hjælpe denne unge dansk-kurdiske pige. Lad os få hende sikkert tilbage til Danmark.
For mere info besøg www.ny-identitet.dk
NB:
TV2 har fulgt redningsaktionen og i den forbindelse er der lavet aftale om eksklusivitet. Hvorfor der ikke gives yderligere pressekontakt end ovennævnte.
Del med dit sociale netværk!