Sådan gør du

Her har vi samlet lidt information til dig der vil starte en indsamling eller dig der gerne vil bidrage til en indsamling.

Jeg vil starte en indsamling...

Hvordan starter jeg en indsamling?

  1. Tryk på “Start indsamling!
  2. Følg guiden ude til venstre
  3. Saml ind til et godt formål og lad folk vide, hvorfor du har startet indsamlingen.

Hvordan fungerer det?

  • Man kan starte en indsamling af mange årsager, for sig selv, sin familie, en ven, en person der har brug for hjælp og støtte, en forening, en sportsklub osv.
  • Når man har startet sin indsamling, kan man give en beskrivelse for, hvorfor der bliver samlet ind til netop denne person/projekt, og hvorfor man skal hjælpe og støtte denne indsamling. Det er vigtigt at dele sin historie og gøre den forståelig, så donor kan få besvaret sine spørgsmål, Hvorfor samler du ind? Hvad skal pengene gå til? Hvorfor skal man støtte netop din indsamling?
  • En god ide er at lægge et billede ind af personen/projektet eller et billede der beskriver det, der bliver samlet ind til, da et billede kan forklare mere end ord.
  • Når du er tilfreds med beskrivelsen af din indsamling, kan du bekræfte den, og dermed går den online automatisk, så du kan starte indsamlingen med det samme.
  • Vi anbefaler at man får sin indsamling ud til så mange som muligt, enten via mund-til-mundmetoden, men også på de sociale medier, så din omgangskreds og venner samt familie får besked omkring at indsamlingen er startet.

Hvordan får jeg min indsamling ud til så mange som muligt?

  • Del din indsamling med dit personlige netværk. Det kunne evt. være via de sociale medier (Facebook, Twitter, Instagram, Pinterest osv.)
  • Opslag på opslagstavler i det lokale område, alt efter hvem indsamlingen henvender sig til.
  • Snak om din indsamling til venner, familie, og kollegaer – en fjer bliver hurtig til 10 høns, og det er i bund og grund det en indsamling går ud på i sidste ende, da det er i alles interesse at indsamlingsbeløbet ender så højt som muligt, så det kan være med til at gøre den endelige forskel.
  • Start evt. selv med at give den første donation til indsamlingen, så du ikke reklamerer med en indsamling som står på 0 kr.

Anmeldelse af indsamling

Hver indsamling skal meldes til Indsamlingsnævnet, så inden der oprettes en ny indsamling skal den anmeldes til Indsamlingsnævnet via Indsamlingnævnets hjemmeside. Det er nemt og ligetil, og det er lovpligtigt at anmelde en indsamling før og efter endt indsamling

Man kan indsende blanketten online, og den sendes direkte til Indsamlingsnævnet via dette link: http://www.indsamlingsnaevnet.dk/da/Blanketter_og_gebyrer/Oversigt_over_blanketter.aspx

Samlind ApS kan ikke hjælpe med anmeldelse af indsamlinger til Indsamlingsnævnet, da det alene er Indsamlingsnævnet der står for denne proces, så alle spørgsmål bedes henvendes til Indsamlingsnævnet.

Jeg vil donere et beløb...

Hvordan donerer jeg et beløb?

  1. Klik dig ind på den indsamling du ønsker at donere til. Se oversigten her.
  2. Skriv beløbet du ønsker at donere, eller vælg vores indskrevne standardbeløb, og tryk derefter “GIV BIDRAG…”
  3. Oplys hvem du er -, indtast dine kreditkort informationer og godkend betingelserne for bidrag
  4. Ønsker du at være anonym overfor indsamler, så sæt et hak i boksen ved “bidrag som anonym”. Så videregiver vi ikke dit navn til indsamler.